KONTAKT OS

 

+45 60 22 18 09

PÅ HVERDAGE FRA 9-17

SIMONE@CERTIFIEDVITAL.DK

SVARTID MAX 24 TIMER

KIG GERNE FORBI, VI ER MEGET SOCIALE

  • Instagram
  • Facebook

CERTIFIEDVITAL

KØBENHAVN

CVR: 39914506

© 2019 ALL RIGHTS RESERVED

EKSEMPLER FRA MARKEDET

PAS PÅ FARLIGE D-DRÅBER

Kosttilskud til børn skal ses efter i sømmene og måske sidestilles med lægemidler.

Det kan blive en af konsekvenserne af, at 80 børn i sommeren 2016 blev alvorligt syge efter forgiftning med et kosttilskud med D-dråber. Det indeholdt calcium og D-vitamin i koncentrationer 75 gange over det tilladte niveau.

 

Seks af børnene er stadig mærket af alvorlige gener. Det jyske firma bag produktet, Inno Pharma, havde sjusket på flere niveauer. Dels ved at overdosere kosttilskuddet, dels ved i modstrid med lovgivningen at undlade at analysere tilskuddets bestanddele efter produktionen og før mærkningen af produktet.

 

Sagen har sendt Fødevarestyrelsen i tænkeboks. I en ny redegørelse frifinder styrelsen sig selv, men kredser omvendt om en væsentlig årsag til, at den alvorlige dosering gik under radaren.

Ligesom andre firmaer, der producerer fødevarer eller kosttilskud, har Fødevarestyrelsens kontrollanter også været på kontrolbesøg hos Inno Pharma, der nåede at producere 760 flasker med for meget D-vitamin og calcium.

 

Inno Pharma producerede flaskerne på to dage, den 10. februar 2016 og den 25. april 2016. Redegørelsen viser, at Fødevarestyrelsen foretog kontrolbesøg i januar og marts, men undlod at undersøge produktionen af D-vitamindråberne.

'Dette skyldes, at virksomheder kan påbegynde produktion af kosttilskud efter at have registreret sig, men der kræves efter lovgivningen ikke forudgående kontrol eller tilladelse,' skriver Fødevarestyrelsen i deres redegørelse.

 

Fødevarestyrelsen har nemlig ingen retningslinjer for, at produktion af anmeldte kosttilskud skal kontrolleres ved førstkommende kontrolbesøg – hverken ved ordinære eller opfølgende besøg. Blandt andet fordi D-vitamin-dråber ikke tidligere har været betragtet som et risikoparameter.

 

KOSTTILSKUD TILSAT DROGER KAN INDEHOLDE UDEKLAREREDE STOFFER

Kosttilskud tilsat droger, kan være forurenet eller erstattet med alternative plantearter og fyldstoffer, der ikke er anført på etiketten. Ifølge WHO er forfalskning af kosttilskud tilsat droger en trussel mod forbrugernes sikkerhed. 

 

Et internationalt studie fra tidsskriftet BMC Medicine har testet kosttilskud tilsat droger. Studiet finder, at næsten 60 procent  af de testede kosttilskud tilsat droger indeholdt plantestoffer, der ikke var anført på etiketten. En tredjedel af heraf indeholdt også forurenende stoffer og/eller fyldstoffer, der ikke var angivet på etiketten. Mere end 20 procent af produkterne indeholdt fyldstoffer såsom ris, hvede og sojabønner, som ikke fremgik af etiketten - selvom de kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner hos nogle forbrugere.

 

ANTI-DOPING NORGE FINDER DOPING I KOSTTILSKUD

Internationale undersøgelser har vist, at 12-15 % af kosttilskud rettet mod mennesker, der træner og dyrker idræt indeholder stoffer, som er angivet på WADAs dopingliste. I nogle tilfælde er dopingstofferne ikke angivet på produktet, og derfor kan forbruger være intetanende om, hvad der indtages. Flere af stofferne kan udgøre en sundhedsrisiko, og salg af sådanne produkter er ulovlig.

93 kosttilskud fra onlinebutikker blev analyseret for indhold af dopingstoffer og/eller lægemidler. Alle kosttilskud var markedsført som energigivende, muskelopbyggende og/eller fedtforbrændende.

I alt 21 ud af 93 (23 %) af de analyserede produkter indeholdt dopingstoffer, lægemidler og/eller ulovlige mængder koffein. Dopingstoffer blev påvist i 8 ud af 93 (9%). 

Resultatet viser, at der er risiko for helbredsskade og en positiv dopingtes ved brug af tilsyneladende lovlige kosttilskud købt online. 

 

LÆRKEMÆRKET LÆGGER SIG FORAN LOVGIVNINGEN

Kosttilskud med Lærkemærket, opfylder krav, der lægger foran lovgivningen. Kravene udgøres af det, som vi kalder certificeringsprogrammet.

STIKPRØVE: INGEN DOPING I DANSKE KOSTTILSKUD

Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Anti Doping Danmark og Team Danmark har sammen undersøgt forekomsten af dopingstoffer i  33 kosttilskud og produkter målrettet sportsudøvelse på det danske marked. Undersøgelsen viste, at ingen af de 33 produkter indeholdt doping.

 

"Det er glædeligt, at vi ikke fandt dopingstoffer i de produkter, vi kontrollerede. Men vi er meget bevidste om, at stikprøven kun dækker et meget lille udsnit af det danske marked. Derfor kan vi heller ikke konkludere om alt, der kan købes i Danmark", understreger akademisk medarbejder Sofie Søe, Fødevarestyrelsens Kosttilskudsgruppe.

 

Også hos Antidoping Danmark er man opmærksomme på, at stikprøven kun ser på et beskedent udsnit af det voksende marked for kosttilskud og sportsprodukter.